Dette forår har ikke været som de fleste.
Flytning, hjernerystelse og dødsfald har blandt andet været med til at styre mine tanker og mit fokus. Lige nu har jeg udfordringer ud i at fastholde selv samme på eksamenslæsningen.
Sydney kalder også… Om under en måned suser vi afsted til sydlige himmelstrøg. Jeg glæder mig på småt, men det virker også fjernt og uvirkeligt. Det tror jeg det bliver ved med, indtil jeg er i gang dernede. På University of Sydney får jeg efter sigende et skrivebord og en plads på holdet når vi skal i gang med “Evaluating the rates of reactions for a series of azabicyclic maleimides …”. Jeg er så småt begyndt at forstå hvad det betyder. Mere om det senere, det er jeg sikker på…
Herhjemme er der flere ting jeg ser frem til at få “ryddet af vejen” inden jeg synger leaving on a jetplane den 28. juni. To skriftlige eksaminer, et bachelorforsvar. Pakke ting i flyttekasser og sætte på loftet, se min familie og mine venner, rulle på rulleskøjter og drikke kolde tuborg classic. Yeah baby… Det kommer højst sandsynligt til at gå hurtigere end jeg ønsker…
Sydney føles på én gang tæt på og langt væk. Mere nærværende er et pensum på ca. 1355 sider i organrelateret farmakologi. Denne eksamen indebærer også 1½ time uden hjælpemidler. Jeg tror jeg dør!
Nå, men så blev klokken da også halv tolv næsten. Jeg har ikke nået min kvote endnu, men til gengæld er der mere 70% chokolade og kaffe på bordet - bonsoir!
